Du kan få mig ud til foredrag.
Foredragene er primært med udgangspunkt i mine bøger, om emnerne prostitution, incest & seksuelle overgreb &
borderline. Arbejdet som forfatter eller psykoterapeut.
Men hvert foredrag aftales individuelt, på samme måde som selve foredraget vil blive; nemlig i en tæt kontakt med deltagere, således at vi har mulighed for tanke-, menings- og til tider også følelsesudveksling.
Jeg elsker at holde foredrag, at være i den levende kontakt med deltagere; inspirere og blive inspireret til videreudvikling. Give viden og nye indsigter om dele af vores samfund, som for langt de fleste er mørkelagt.
Da jeg er et meget åbent menneske, med tydelige grænser både i og uden for mig selv, kan deltagere komme med hvad de end har på hjertet af undren, spørgsmål eller forvirring. Jeg sorterer uproblematisk i, hvad jeg vil svare på.
Foto: Thomas Frydendahl
Her under er lidt af de udtryk jeg kommer med. Du kan også finde mig på Facebook, hvor jeg får skrevet lidt klummer. Eller læse med på www.oestrogen.dk
Prostitution
- og så mig.....
(Odile Poulsen, feb. 2010)
Jeg har i en længere periode ikke rigtigt orket debattere
prostitution, af flere årsager.
Det blev på et tidspunkt snævert, at være kendt som hende den tidligere
prostituerede kun. At jeg også er forfatter blev nok anerkendt, men
stadig var jeg 'hende der, du ved...luderen'!
At jeg så også er psykoterapeut med specialet, at kunne hjælpe mennesker
med seksuelle overgreb, vold og tortur med i livserfaringerne, er også
sekundært.
Det gør egentlig ikke så meget. Eller... jeg er ikke ked af, at jeg har
prostitutionserfaring - sådan er det jo. Og jeg er heller ikke ked af,
at jeg har været meget fremme i offentligheden med mine meninger og
erfaringer, for det mener jeg er utroligt vigtigt for vores samfund (at
få bragt viden ud til de mange). Det er jeg faktisk rigtigt stolt af. Og
da også stolt af at mange politikere idag, har taget mine ord med sig,
og bruger dem i deres kamp, for at hjælpe udsatte kvinder og børn.
Så hvad er det, jeg synes er snævert? Måske blev det for meget med
trusler og chikane, når jeg var i et interview eller deltog i en debat -
lavede et foredrag? Ja, på en måde. Men det kan jeg egentlig godt leve
med, hvis ellers omverdenen anerkender den trussel der er, og ikke
ignorerer det.
Var det så mit eget forsmåede ego, der ville anerkendes af samfundet,
som andet end noget af det lavest rangerende i vores samfund - luderen?
Ja! Det vil jeg gerne - jeg vil gerne vise Danmark, at bag 'luder'
betegnelsen, er en kvinde med drømme og håb, ambitioner, følelser,
tanker, mod og vilje. Familie og liv, der suser i årene. Og det blev jeg
også, set som et menneske, når jeg var ude og møde folk face to face,
når de så mit hjerte - og jeg deres.
For jeg tror på, at ved at vise, at jeg er et menneske bag stemplet 'den
prostituerede' /'luderen', vil mange flere også se sådan på resten af
den gruppe af prostituerede jeg kæmper for. Og måske, det er mit ønske,
vil man ikke fortsat kunne tillade at nogle kvinder eller nogles børn,
skal misbruges i det som kaldes for dansk seksuel friheds navn.
Frihed for hvem egentlig? Er det frihed for en kvinde, at spinne penge
på de betingelser maskulin seksualitet dikterer? Frihed at sælge
super-sex, altså sex uden kondomer fordi det giver flere penge end med
kondom? Frihed at yde analsex, når man har lært at bide smerten i sig?
Frihed at få coke oven i betalingen, hvis man så vil være med på noget
af det vilde sex?
Men hvorfor stoppe med at tale højt i offentligheden om det? På et
tidspunkt syntes jeg, at jeg havde sagt hvad jeg mente. At jeg ikke
havde flere ord til at nuancere, hvad jeg ser som åbenlyst og indlysende
logisk; kvinder og børn skal ikke sælges som dukker til at
tilfredsstille seksuel lyst på eller med. Jeg blev træt af at høre mig
selv sige det samme igen og igen, så jeg lod være med at besvare
journalisters opkald.
Jeg syntes det var tungt at være oppe mod de samme myter, ved hver en
journalist eller ved hver en ny forsamling af mennesker. Ja, det blev
nok bare lidt tungt.
Det blev også trangt, at de jobs jeg søgte indenfor
'kvindekrise-behandling' og hvor jeg til fulde havde alle
kvalifikationer ( bla. qua adskillige videre uddannelser og
ledelseserfaring), ikke blev taget i betragtning; enten blev jeg
ignoreret. Eller også blev jeg mødt med; 'Vi er meget beærede over at du
søger, men du er way over our league....' Min svenske kollega kan
heller ikke, trods hun er både uddannet journalist og antropolog, få
job. Fordi også hun har talt og skrevet om sin erfaring med
prostitution. Men det siger ingen jo højt - kun hun og jeg.
Forleden så jeg så Debatten på DR2, hvor prostitution skulle debatteres.
Der kan siges meget om lige dét program - grundlæggende viste det,
hvordan debatten foregår; agressiv, nedladende, uempatiske debattører
(på den ene fløj) og verbal krigsstemning. Alt det jeg netop ikke
længere gad deltage i, men havde tænkt:
'Nej, nu har denne cirkushest
taget sine runder i manegen - nu må andre tage over!'
Men så begyndte
benene alligevel at gå af sig selv, da jeg så programmet. Jeg kan sgu da
ikke lade være med at blande mig i det, som er det allermest kummerlige
ved vores samfund; manglen på rettigheder for kvinder og børn!! Hvordan
det kan lade sig gøre i 2010 stadig at have mindre ret og værd, som
kvinde og barn end mænd, fatter jeg ganske enkelt ikke!! Det kan jeg
ikke vende ryggen... selvom jeg føler mig tung som en slidt cirkushest!
Så kom og være med til at lette skridtene, lad ikke kampen for lige ret
og ret til værdighed stå forladt eller isoleret!
Come join in, lad os
gøre det der ligger i vores magt; nemlig gøre samfundet til et vi kan
være stolte af!
Til alle
seksuelforbrydere!
(maj 2010)
Jeg ved godt, I ikke synes, der er noget galt med jer.
Os, der lagde kroppe og sjæle til jeres misbrug, VED at der
er noget galt med jer!
Uanset hvad resten af Danmark lukker øjnene for!
Jeg ved også godt, at I kalder jer ' de stakkels forfulgte'.
Men det er ikke jer, der er det! I forveksler jer med OS.
Igen stjæler I fra os.
Os, hvis liv blev ødelagte, fordi ingen stoppede jer, da I
muntrede jer med at 'opdrage os seksuelt', som I ynder at opfatte den seksuelle
forbrydelse.
Og i dag & i morgen, er det vores børn, som er forfulgte
af jer!
Jeg ved også godt, at I henrykkes over, atter at kunne have
en offentlig tilgængelig hjemmeside, Danpedo. For ingen domstol eller jurist i
Danmark vil sige, at I ikke må forene jer. Det er der jo intet nyt i.
Den danske lovgivning beskytter jer - ikke os!
Det har den altid gjort, og I lever trygt på at
forældelsesfristen for de forbrydelser I begår, er så sørgelig kort. Og at der
aldrig er beviser tilbage på en krop, mange år efter, I har sat jeres spor.
Men uanset hvor mange danskere der ikke løfter et øjenbryn
over jeres tilstedeværelse i vores børns liv, og uanset hvor mange politikere
og jurister der holder hånden over jer, så er beviset for jeres forbrydelser
levende i alle os! Og vi glemmer det ikke!
JEG glemmer det ikke!
Og ja, dengang var jeg bange. Det er jeg ikke længere.
Så I skulle have slået mig ihjel, da I havde chancen. Det
var jo ikke fordi der manglede muligheder. Vel?
Men I må have følt jer tilstrækkelige overlegne - I kunne jo
ikke vide, jeg ville vokse mig stærkere, renere og klogere end I.
Det skal blive jeres fortrydelse.
Lige så vel, som I forsikrede mig om, at hvis ikke jeg, så
dem jeg elskede, skulle dø, hvis jeg sladrede, lige så vel forsikrer jeg jer
om, at jeg ser jer på lang afstand. Og jeg holder ikke kæft om, hvad jeg ser!
I skal ikke have fred til at lave jeres forbrydelser.
For
der eksisterer ingen fred for jeres forbrydelser!
Voldtægt med publikum på.....
(juni 2010)
Regnvejret uden for, minder mig om den gang, for ret mange år siden,
hvor jeg som 16-17 årig, tog på Roskilde Festival et par år. Det var
sjovt, vildt, frit, grænseoverskridende og meget af det som skal være en
del af teenårene.
Men der var også noget som ikke skulle være der.
En eftermiddag, hvor jeg er crashet i soveposen, under en varm teltdug,
vågner jeg fortumlet op ved, at der sidder 3 unge fyre omkring mig. De
er måske nogle år ældre end mig, kender dem ikke. Flere hænder ovenpå på
soveposen, oven på min krop og mit ansigt. Mine er under posen.
'Så fin du er. Så smuk.' De smiler, siddende der på hug, en hånd på mig,
en på deres håndbajere.
Jeg forstår egentlig ikke helt hvad der sker, siden 3 fremmede fyre
sidder og rører ved mig mens jeg bare ligger og sover. Pludselig træder
min bedste ven ind gennem teltåbningen - spørger med høj mørk stemme;
'Hvad laver I her!' Havde aldrig set ham på den måde, han er vred. '-
Jamen vi gjorde hende ikke noget!'/'Vi troede det var vores
telt!'/'Rolig, mand!' mens de tumlede ud af teltet igen.
Der skete mig ikke noget den dag. Thanks to Peter!
Det gjorde der til gengæld en ung pige til 1. maj, I Fælledparken.
Der var ingen Peter den dag, til at stoppe de 3 unge fyre, som 'muntrede
sig på' en ung teen-pige på et af de opsatte lokummer.
Hvad fanden skete der med de alenlange køer af tissetrængende ventende
piger & kvinder? Jeg mener, man voldtager - åh, undskyld - man
GRUPPEVOLDTAGER ikke en kvinde, uden det giver lyd af sig!
Hvorfor var der ingen der blandede sig??!!!!
Hvad så dengang med hende der blev kørt rundt i en bil, mens hun blev
gruppevoldtaget af 3-4 unge mænd? Ikke engang ved stop for rødt lys, var
der nogen cyklister som blandede sig? Men de gloede da godt nok ind!
Tænk dig at blive voldtaget VEL VIDENDE, at lige på den anden side af en
tynd teltdug, en tynd plastikvæg, en tynd rude, står mennesker som
INTET gør for at hjælpe dig.... Og voldtægten kan fortsætte. Til de unge
mænd er færdige.......
Så bror og søster, pas på hinanden, for fanden!
NU!!
Jamen,
du er jo en luder....
(juli 2010)
Jeg
har netop sat mig ved det lille runde cafebord, med min iskaffe. Den er
forbavsende god, konstaterer jeg og beslutter mig for ikke at være så
fordomsfuld over provinsen. Hey, det er her jeg har min oprindelse! Eller helt præcist,
19 km herfra.
Jeg
har sat mig ind på cafeen, for at få adgang til internettet, så jeg kan
publicere en artikel fra lokalavisen i Viborg, der omhandler mit forestående
møde med byens lokalpolitikere. Jeg står ved artiklen på trods af dens sensationslystne
overskrift: ’Tidligere luder skal hjælpe politikerne i Viborg!’.
Godt nok
første gang jeg kaldes for luder i en overskrift i medierne! Ikke engang da jeg
for nogle år siden, fik et millionbeløb af Statens Kunstfond, blev jeg kaldt
for luder, selvom pengene blev givet til et teaterstykke om prostitution. Eller
når jeg har samarbejdet med folketingspolitikere gennem årene, om prostitution.
Så
overhører jeg samtalen mellem tre mænd ved nærmeste cafebord – de taler om
ludere. Det er de selv samme tre mænd, som åbenlyst overbegloede mig, da jeg
for få minutter siden passerede dem på min vej ind på cafeen.
Skæbnens
ironi? Slash tilfældighedernes spil? Slash freudiansk fortolkning, hvis jeg
ligger noget i, at de taler om ludere?
Jeg vælger ikke at konkludere noget
overhovedet, og spidser i stedet ører. For beslutningen om ikke at være så
’fordumsfuld’ er jo stadig frisk....
- DE
er tvungne! si´r han med stærk overbevisning, og tryk på ’de’.
- De
får lovet et arbejde der hjemme i Afrika eller Polen eller hvor de nu
kommer fra. Men når de så er her,
bliver de tvungne til at arbejde som
sexslaver. Men de andre ludere,
nej du!...
Så kan jeg desværre ikke høre mere
(eller vælger jeg ikke længere at høre?)
Jeg prøver at koncentrere mig om
at logge på Facebook, finde linket frem og share artiklen, med en lille
halvtvær comment tilknyttet om overskriften.
Men så falder høreværnet fra, og
jeg kan høre hvordan manden nu ret højlydt og grinende, beretter om hvordan han
spurgte hende luderen, som han og en eller anden kammerat åbenbart havde
opsøgt:
-
’Hvad
koster det?’ Jamen det kostede så 500 kroner sagde hun! Han
udtaler det med en vis vantro
- det er åbenbart mange penge.
-
Ved
du hvad jeg så svarede?
Jeg nægter at se over på ham, for
jeg kan høre hans stemme klinger af begejstring over det, han nu er ved at
imponere sine kammerater med.
-
Jeg
skal sgu da ha´ 500 for at kneppe dig! Ha, ha, ha, ha, ha! skralder
han tværs luften og gennem min
beslutning om ikke at være for dum og fordomsfuld.
Hold da kæft, hvor det pisser mig
af at høre! Kan bare se kvinden stå der, gjort til latter og skamme! Som vi
kender scenen fra Nattevagten, hvor Bornedal primitivt skildrer, en mand
fornedre en luder.
Og jeg kender desværre typen alt
for godt, fra min egen virkelighed. Og fra andre kvinders. Han ku ha været min
exmand, eller en af de mange kunder fra min tid i prostitution. Det summer i
maven og rumsterer i tankerne, når jeg tænker på den kvinde, han nu sidder og
bruger som hverdagsunderholdning. Fordi hun er en luder.
Mange synes ikke man skal tage det
så alvorligt ’Det er jo bare et ord!’ Og helt ærligt, tænker de fleste ikke at
det jo er sandt?
Hun kunne da lade være med at sælge sig selv for penge? Hvem
kan dog i det hele taget kræve respekt om deres person, når de prostituerer sig
selv?
Selv i ordbogen findes det; at
ludre.
Idioten
på cafeen (ja, her har jeg droppet min noble hensigt om fordomme) fortsætter
med at forsikre sine venner om, at han aldrig ville købe sig en luder, for han
’kan kun, hvis pigen også får noget ud af det!’
Christ! sukker jeg næsten højlydt.
Hermed bekræfter han præcist forsiden på min bog Hustler. At han mener
(desværre igen, som så mange andre) at ludere er sådan nogle maskiner, som man
smider penge i og så sætter de i gang med at kneppe. Uden følelser, drømme,
tanker eller holdninger.
Som på forsiden, hvor hun har
installeret et møntindkastet i ryggen.
Jeg
valgte i sin tid, dvs. for 4 år siden, forsiden pga. det geniale amerikanske
dobbeltspil der ligger i ordet ’sloth’; nemlig både betydningen ’luder’ og
’møntindkast’.
At
gøre os til ’en luder’ ; til en maskine og ikke en kvinde/et menneske, åbner
muligheden for at behandle os umenneskeligt. Og jo, det er der bestemt mange
der gør.
Hvis
du anede, hvor ofte jeg har hørt – og fortsat hører – kvinder fortælle om
psykisk fornedrelse & fysisk smerte forvoldt dem, under undskyldninger som;
’du ´jo bare en luder! Du kan jo li´det! Du ville det selv! Du er en luder, for
du gik selv med!’
Hvis du anede hvor meget jeg har
oplevet af voldtægt, trusler og chikane – fordi jeg anses som luder og ikke som
kvinde?
Men det aner du ikke – det er
derfor jeg fortæller dig det.
Og vil blive ved med at fortælle
til Danmark forstår, at når vi smyger kvinder i betegnelsen ’luder’, så ophører
et alment menneskeligt ansvar, for at behandle os anstændigt og ligeværdigt.
Jeg bryder mig bestemt ikke om, at
vide at der er mennesker, som fx. gerne vil nakke mig, på samme måde som de før
har ordnet en luder, ved at brække hendes arm og gruppevoldtage hende i skoven,
ikke så langt herfra, hvor jeg har mit sommerhus. De er da ligeglade med af
afsone en fængselsstraf på et par år. Det gør de glædeligt igen, for at
genindføre den balance, jeg har skubbet til; nemlig at jeg har hævet mig over
at være den luder de vil jeg skal være og insisterer på at være en kvinde. Og
at jeg oven i købet gør det på vegne af, så mange af mine søstre.
Nej,
luder er ikke bare et skældsord - det er et våben og det bruges til at slå
ihjel med. Langsomt, men effektivt. Og der er ikke mange der synes at bekymre
sig om det.
